Julefrokostfantasier

cdb7AFFREN 1 Julefrokostfantasier

Opslag til denne artikelEmneord:jul, kærlighed, teater Organisationer:Folketeatret, London Toast Theatre, Teater Momentum Teatrenes store publikumsprøve ligger altid i december. For har teatret nu også lige dén forestilling på repertoiret, som får folk til at bestille billetter til firmaet eller hele familien?På Teatret Momentum i Odense spiser publikum smart nok julebuffet inden forestillingen – og ris à la mande bagefter. Og her har instruktøren Lydia Bunk valgt at hive en gammel, fransk komedie frem som hovedret og iscenesætte den som absurd slapstick med høje benspark.Forestillingens kvindelige omdrejningspunkt er Hanne Hedelund, der giver sin korsetkrop fuld skrue som liderlig kedsomhedshustru – og med en forrygende fransk replikparodi. Hendes to hanhunde spilles af Bjarne Antonisens bombastiske ægtemand, der vågner op fra en fest med Morten Christensens gamle skolekammerat i sengen – uden at kunne huske noget som helst af nattens udskejelser. Antonisen og Christensen opfører sig som ufrivilligt tvillingepar med gakket pingpong, mens den unge Kasper Ørum prøver at holde tempo med en friskøjet tjenernysgerrighed: Absolut det mest forfriskende tømmermandsteater i kvindes minde.Drag queen med F-skålFor københavnerpublikummet går den lige vej til et godt julegrin selvfølgelig til Glassalen. Her fejrer London Toast Theatre sit 30 års jubilæum med Vivienne McKee som utrættelig værtinde og med Andrew Jeffers’ enorme drag queen som åbenbaring; ingen anden kan vifte usynlige fnug af en F-skål som han. Men hånden på barmen, så er årets Hitchcock-Up mindst en time for lang.Så er alting anderledes komprimeret i Holbæk Teaters Julemanden og den farlige forbryder. Koreografen er selveste Steen Koerner, der har lokket et internationalt hold af superdansere til Holbæk sammen med rapperen Clemens og komponisten Jesper Mechlenburg. De har skabt en skæg historie om julemanden, der måske bliver truet af en bortløben gangster. Og mens dansere drejer på hovedet, lægger kendte skuespillere stemmer til i et sansemættet match til iPhone-virkeligheden. Dette er juleteater anno 2012.Drengenisser og DaimiLouise Schouws Teaters genopsætning af Den store Nisseprøve på Børnescenen på Folketeatret bobler af glæde. Tekst og musik virker umiddelbart noget gammeldags, men Peter Pilegaards skoletrætte drengenisse kan netop kan bruge alt det kedelige som afsæt for en masse ballade, som ungerne er helt vilde med.Og i En nisse på spil hos Zangenbergs Teater får den herligt præcise Elisabeth von Rosen og den skægt klovnede Henrik Zangenberg sat liv i en gammeldags legetøjsforretning, der slet ikke har nogen kunder. Altså ikke førend husets gamle nisse Archibald giver en hånd med.Juleklassikeren De Underjordiske hos Jytte Abildstrøms Teater er også stadig forfriskende for julemætte voksne. Riddersalens stjerne er Daimi, der får enhver replik til at funkle som sin egen pointe. Og nej, ungerne er ikke lang tid om at indse, at hun jo er en af Søstrene Mormor fra tv-julekalenderen Julestjerner.Men årets stærkeste julefølelse opstår alligevel i Det Lille Teater, hvad enten man er stor eller lille tilskuer. For her spilles Mester flytter ind, der er en genopsætning af Thomas Windings Reumert-vinder fra 2002. Forestillingen har al den magi, som Det Lille Teater er så kendt for: Menneskene i unikt samspil med dukker – og virkeligheden sat i kontrast til miniaturer. Her er det den vidunderligt underdrevne Claus Bue, der spiller den gamle mand, der en dag får besøg af en hund, der bestemt mener, at den skal bo hos ham. Og hunden føres af den suveræne dukkespiller Bo Carlsson, hvis logren og hjertesuk og usynlighed er fuldkommen betagende.Indrømmet. Mester flytter ind handler ikke om jul. Men den handler om kærlighed. Om at servere frikadeller med nænsomhed, julefrokost eller ej. Og så handler forestillingen om at kunne tage imod mirakler. Det er da juleteater.Affæren. Tekst: Eugene Labiche (1857). Oversættelse: Anne Chaplin Hansen. Iscenesættelse: Lydia Bunk. Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk. Momentum i Odense. Til 21. dec.Crazy Christmas Cabaret. Iscenesættelse: Vivienne McKee. Scenografi: Kirsten Brink. Dirigent: Stuuart Goodstein. London Toast Theatre i Glassalen i Tivoli. Til 12. jan. Julemanden og den farlige forbryder. Koreografi og iscenesættelse: Steen Koerner. Tekster: Clemens. Musik: Jesper Mechlenburg. Scenografi: Din Mor. Holbæk Teater. Alder: Fra 8 år. Til 30. dec.Den Store Nisseprøve. Tekst og musik: Niels Skytte. Louise Schouws Teater på Børnescenen på Folketeatret i Nørregade. Alder: 4-9 år. Til 21. dec. En nisse på spil. Tekst: Lisbet Gad Christiansen. Iscenesættelse: Hanna Liv Møller. Scenografi: Susanne Juul. Zangenbergs Teater i Pilestræde. Alder: 3-9 år. Til 21. dec.De Underjordiske. Tekst: Signe Birkbøll. Iscenesættelse: Mikala Bjarnov Lage. Musik: Lars I. Shiller. Scenografi: Nils G. Frederiksen og Dan Voigt Lønholdt. Riddersalen på Allégade. Til 21. december.Mester flytter ind. Tekst: Thomas Winding. Iscenesættelse: Rikke Wölck. Scenografi: Julie Kyhl. Dukkemager: Paul Arne Kring. Alder: 4-10 år samt 15-105 år. Til 21. december.

View the original here: 

Julefrokostfantasier

Leave a Reply

Post Navigation

%d bloggers like this:
Buy VPN