Spørgsmål 1: Er fasen med mærkbar vækst i vor del af verden ved at være udtømt?

 Jørgen Ørstrøm Møller:Ja.Carl-Johan Dalgaard:Nej, det er der intet fagligt, der tyder på er tilfældet.Hans Aage:Ja.Christen Sørensen:Svar: Næppe.For det første var det mere relevant at sammenligne BNP-væksten pr. person i arbejdsstyrken. For det andet er den afgørende vækstfaktor, såfremt den økonomiske politik tilrettelægges, så høj beskæftigelse fastholdes, udviklingen i produktiviteten, der igen er afhængig af forskning, undervisning og evne til at flytte produktionsressourcerne hen, hvor høj aflønning er mulig. Det er muligt, at det bliver stadig vanskeligere at øge produktiviteten af de anførte grunde. Det er også muligt, at negative eksterne effekter fra forurening og råstofudtømning har effekt.For Danmarks vedkommende er det helt afgørende, at vi fokuserer på kvalitet i undervisning og forskning og ikke på kvantitet, som der er alt for megen vægt på (95 pct. af en ungdomsårgang osv.).Det ødelæggende taxametersystem, der efter min hukommelse blev indført af Margrethe Vestager, vil vise sig at være en katastrofe på langt sigt.Derudover bør bureaukratiet bekæmpes.Katarina Juselius:Jeg tror, den traditionelle vækst baseret på et stadig stigende forbrug er ved at være udtømt. Det kan godt tænkes, at vi kan opleve en vækst, som bygger på en omstilling til en grøn økonomi.Peder Andersen:Der vil altid være perioder med høj vækst og perioder med lavere vækst, men der er intet i et langt historisk perspektiv, der tyder på, at vækstraten er faldende. Perioder med høj vækstrate er ofte i en konjunkturopgang ELLER i tilknytning til større strukturelle ændringer som f.eks. omlægning fra en landbrugsøkonomi til en industriøkonomi eller det velkendte eksempel med en midlertidig stor stigning i arbejdsstyrken. Det klassiske eksempel er ’kvindernes indtog af arbejdsmarkedet’.Der er ingen grund til at tro, at den langsigtede vækst vil være markant lavere i fremtiden end den historisk har været, men sammensætningen af vækstkomponenterne skifter selvfølgelig i takt med, at der over tid altid sker ændringer i sektorsammensætningen.Flere studier støtter den opfattelse, at den langsigtede vækstrate for dansk økonomi ligger lidt under 2 pct. Professor Niels Kærgårds vigtige arbejde om væksten i Danmark er et eksempel.Bengt-Åke Lundvall:Ikke nødvendigvis – i et vist omfang er stagnationen resultat af uløste institutionelle problemer og tvivlsom politik.Inge Røpke:Indledende forbehold:Jeg har ikke arbejdet særlig meget med hovedparten af disse emner og opfatter ikke mig selv som ekspert på området. Men jeg prøver at fremhæve nogle vinkler, der ofte står svagt i debatten.Spørgsmålene har fokus på forklaring og forudsigelse. Når man stiller spørgsmålene på den måde, kommer man indirekte til at lægge op til, at vækst i vores del af verden er ønskelig. Jeg kunne ønske mig mere fokus på, hvad der er ønskeligt: er det meningsfuldt at arbejde på at øge væksten, eller skal vi sigte på at opstille nogle andre mål?Konkret svar på spm. 1: Ja.Henrik Plaschke:Vækstraten pr. år udtrykker en sammenvejning af en næsten uendelig række af forhold. Hvis vægtene ændres, ændres vores mål af væksten også. I et bæredygtighedsperspektiv er vækst eller ikke-vækst ikke det relevante problem. Det relevante problem handler snarere om vækst i energiforbrug og materiel vækst. Hvis ikke der bliver mindre af alting (!), kan vi registrere vækst ved et valg af passende vægte. De relevante spørgsmål handler således om produktionens sammensætning.Vækstmulighederne i vor del af verden er formodentlig udtømt i den forstand, at de faktorer, denne vækst har bygget på, er udtømte: først og fremmest det materielle masseforbrug. Men principielt er det ikke umuligt at forestille sig en fornyet vækst baseret på andre livs-, produktions- og forbrugsmønstre.Mikael Skou Andersen:Næppe – problemet er dog, at vi slet ikke måler en vigtig del af den vækst i velfærd, som rent faktisk sker.Hvis vi medtager forbedringen i f.eks. luftkvalitet over de seneste 10 år, måtte vi lægge ca. 0,5 pct. til (for hele 10-året). Der er også en række andre ikke-opgjorte velfærdsgevinster, der burde medtages; hvis vi gjorde det, ville det for vækstøkonomierne vise, at disse lande har noget lavere vækstrater, end vi rent faktisk går rundt og tror, mens Danmark i virkeligheden har haft noget højere vækst. Luftforureningen i Kina anslås af Verdensbanken at koste den gennemsnitlige kinesiske bybo mere end 10 år i forventet levetid, hvilket burde trækkes fra i opgørelsen af deres økonomiske vækstrater.Anders Chr. Hansen:Nogle af de kvantitative kilder til væksten i det 20. århundrede – især en voksende arbejdsstyrke – er ved at være udtømt, men de kvalitative er langt fra. Dette gælder i særlig høj grad de nordiske lande. Her kan der ikke hentes meget mere arbejdskraft fra landbruget og hjemmegående husmødre, men den arbejdsstyrke, vi har, kan gøres endnu mere innovativ. De høje vækstrater i 60’erne og først i 70’erne havde også meget at gøre med, at man nu kunne udfolde potentialer i teknologi og international handel, som ikke havde været muligt under de foregående årtiers depression, verdenskrig og økonomiske restriktioner. Der blev også investeret en meget høj andel af BNP i opbygningen af virksomheder, boliger og den offentlige sektor. Alt i alt var de høje vækstrater dengang betinget af nogle historiske omstændigheder, som næppe kommer igen.Niels Kærgård:Nej, men der har været en unormal høj vækst navnlig 1960’erne, men også i 1970’erne og 1980’erne på grund af en øget arbejdsstyrke forårsaget af afvandringen fra landbruget og kvindernes øgede deltagelse på arbejdsmarkedet. Det kvinderne producerede i hjemmet og landbrugets produktion til eget forbrug blev jo ikke medregnet i BNP. Desuden har hele perioden været præget af globalisering og liberalisering, idet restriktionerne fra krigs- og kriseperioden 1914-1945 gradvist blev ophævet, hvilket også har givet vækst. En ’normal’ vækst på knap 2 procent må derfor forventes på langt sigt.Duncan Wigan:Det ser ud som om, vækst gennem produktivitetsstigninger og realiseret via en overlegen konkurrenceposition på verdensmarkedet hører fortiden til. Det betyder imidlertid ikke, at det er umuligt for BNP-rater at øges via evnen til at tilegne sig. Mens størrelsen af kagen overordnet set måske ikke øges, så er størrelsen af de enkelte stykker ikke forhåndsbestemt. Størrelsen af et givent stykke af kagen er i stedet en funktion af magt. Forretningsmæssig magt snarere end industriel magt er det vigtige her. For eksempel er evnen til at tilegne sig uforholdsmæssigt afkast i mange virksomheder en funktion af juridisk innovation og ejerskab af uhåndgribelige værdier såsom intellektuel ejendomsret eller af evnen til at differentiere omkostninger såsom betalt skat. I det første tilfælde kan man tænke på virksomheder som Microsoft, hvis superprofitter har hvilet på dets evne til over tid at fastlåse de teknologier, man har ejerskab til, snarere end på produktets indbyggede overlegenhed. I det andet tilfælde kan man tænke på situationer, hvor nogle virksomheder (f.eks. Starbucks i Storbritannien for nylig) opnår en fordel i forhold til andre (såsom små privatejede coffeeshops) ved at bruge international mobilitet og regelsystemet til at minimere skattebidragene i de lande, hvor fortjenesten skabes. (oversat fra engelsk, red.)Bo Sandemann Rasmussen:Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi først kan svare på om mange år. Finanskrisen i 2008-10 trækker selvfølgeligt meget ned i 00’erne, så hvad væksten ville have været uden en finanskrise (som til dels skyldes dårlig økonomisk politik), er svært at sige, men selvfølgeligt ville den have været højere.Jesper Jespersen:Præamble:Mit helt grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at ’samfundsøkonomi’ ikke er en prædikativ videnskab. ’Samfundsøkonomi’ er som videnskab en metode/flere metoder til at forsøge at forstå den hidtidige økonomiske udvikling – her minder ’økonomi’ på mange måder om ’historie’. Ligesom ’historien’ ikke gentager sig, så gentager ’økonomien’ sig heller ikke.Som økonom kan jeg i bedste fald sige, at hvis de samfundsmæssige forhold i bred forstand forblev uændrede, ville der være en tendens til at (i dette tilfælde) BNP udvikler sig inden for en ramme af xx pct., hvor den ramme skal gøres større, desto længere trenden forlænges ud i fremtiden.Men da det eneste sikre er, at de samfundsmæssige forhold i bred forstand ikke forbliver uændrede, så er det, som jeg angiver nedenfor ’betingede’ trendmæssige fremskrivninger, der mere fortæller noget om fortiden end om fremtiden (om overhovedet).I spørgsmålene nedenfor spørges der udelukkende til udviklingen i BNP-væksten således som den traditionelt er blevet opgjort i de internationale vedtagne statistik-standarder. Den præmis accepterer jeg; men det er værd at have med ved vurderingen af svarene, at denne standard er tæt på at blive revideret på en række punkter:1. Væsentligst er nok ’produktivitetsstigninger i den offentlige sektor’. Hidtil er disse blevet negligeret, hvilket notorisk har ’under-rated’ væksten i BNP, da den offentlige sektor fylder meget.2. Et på mange måder parallelt problem knytter sig til den finansielle sektor, der heller ikke har et umiddelbart markedsført og salgbart produkt(er). Her er man ikke lige så langt fremme med at opgøre produktivitetsstigninger, bl.a. fordi den aktuelle finanskrise synes at have vendt op og ned på ’værdien af det, der produceres i den finansielle sektor’.3. BNP er som det fremgår af navnet BRUTTOnationalprodukt – det vil sige, at der korrigeres ikke for ’slid på samfundskapitalen’. Det kan forvride opgørelsen i forhold til ’værdiskabelsen’ – ikke mindst hvis den økonomiske aktivitet bygger på en disproportional nedslidning af naturkapital (olie, gas, mineraler og miljø) menneskelig kapital (undlader at vedligeholde uddannelse og/eller sundhedsbelastende arbejde etc.) eller fysisk kapital (infrastruktur, maskinpark, bygninger etc.).Til slut. Ved et par af spørgsmålene, vil jeg nævne, at jeg tillader mig at foregribe, hvilke samfundsmæssige ændringer der evt. ville kunne indtræde inden for en overskuelig fremtid, og justere mit trendmæssige skøn herefter:Konkret svar: Nej, vestlige markedsøkonomier vil fortsat have et betydeligt BNP-vækst potentiale; men perioden hvor de ’lavt hængende frugter’ høstes er slut i de rige OECD-lande; men høstes i rigelige mængder i f.eks. Kina (om Kina er et i-land skal jeg ikke afgøre)Om fortsat vækst så er ønskelig er et politisk spørgsmål.Thorkil Casse:En del tyder på, at fasen med høj vækst er slut. Som I har illustreret i kurver og skrevet om i avisen, har vækstraterne i i-landene været faldende.Søren Kjeldsen-Kragh:Hvis mærkbar økonomisk vækst er vækst over 3 procent pr. capita pr. år, er svaret ja for de næste 10 år.Jakob Brøchner Madsen:Nej. Så længe vi holder vores R&D udgifter i fast proportion til BNP forbliver væksten positiv. Essensen her er, at nogle faktorer som stigende investeringsrate, øget uddannelse og stigende pensionsalder kun har midlertidige væksteffekter idet de øger effektiviteten af produktionen. R&D fremkalder imidlertid en konstant strøm af nye teknologier, som øger produktiviteten. Idet Danmark sikkert vil holde R&D på omkring 2 pct. af BNP, vil produktiviteten fortsætte med at stige – men vi opnår aldrig produktivitetsstigningerne fra 1960erne.Frede Hvelplund:Lettest at sige ja, men logisk set og ressourceblind er svaret NEJ.I princippet er der vel ikke noget i vejen for, at alle vil ønske at komme på niveau med de rigeste personer og dele af verden.Naturligvis er der ikke ressourcer til det, men det gælder ikke kun vor del af verden. Det gælder også de rige dele af Kina, Indien, Brasilien, etc., hvor der vel bor flere rige, end i f.eks. Europa.Det er forældet at tale om vor del af verden. I stedet kan man tale om de rigeste grupper/regioner, etc. i verden.I øvrigt er BNP begrebet forkert som mål for rigdom. Det har været erkendt minimum de sidste 40 år, og vel helt siden begrebet blev introduceret. Der er kun tale om et begreb, der viser den pengeøkonomiske aktivitet i et område. BNP = C+I siger det smukt: BNP = Consumption + Investment.Og her tages, som de fleste – i hvert fald veluddannede økonomer – inden for området kan sige i søvne, alt med: Rensning af forurenet vand, sygehusomkostninger også på grund af f.eks. forurenet vand og luft. Vækst i politi og fængsler er vækst i BNP. Inddragelse af nye områder i pengeøkonomien er vækst i BNP. Så hvis man køber færdigmad i stedet for at lave mad selv, vokser BNP, eller hvis man dyrker æbler, gulerødder i stedet for at købe, falder BNP. Hvis man underholder hinanden i stedet for at lade sig underholde via TV programmer, fladskærme, I-pads etc., så stagnerer BNP.Finn Østrup:Forsøg på svar til spørgsmål 1-3 samt 6-7:Der er ingen tvivl om, at væksten i produktionen pr. person er faldet siden ikke alene begyndelsen af 1960’erne, men også siden begyndelsen af 1970’erne (se vedlagte figur fra en bog, jeg netop har skrevet). Det er et godt spørgsmål, hvorfor væksten er faldet. Jeg har ikke inden for økonomisk teori set nogen overbevisende forklaringer. Jeg vil nedenfor selv prøve at give nogle bud.Den høje vækst gennem 1960’erne og frem til den første oliekrise (dvs. oktober 1973) kan forklares med en række specielle faktorer. Mange OECD-lande (Italien, Japan, Spanien m.fl.) var fortsat tilbagestående i 1960’erne og kunne derfor vokse hurtigere. Tyskland var fortsat ikke færdig med genopbygningen. Der var store uudnyttede ressourcer i form af kvinder samt arbejdskraft i landbruget, der kunne omflyttes til byerhvervene. Der var en stor efterspørgsel hos husholdningerne efter varer, der kunne øge levestandarden, og som betød kvalitative forbedringer (biler, køleskabe, musikanlæg m.v.). Gennem produktionsudvidelser var det let at imødekomme denne efterspørgsel. Perioden fra omkring 1960 til omkring 1973 var en periode, der medførte en revolution i dagliglivet.Den lavere vækst siden begyndelsen af 1970erne er overraskende, især fordi det gennem it-teknologi særlig siden omkring 1995 har været muligt at revolutionere og effektivisere erhvervslivet. Jeg kan pege på nogle forklaringer og ikke-forklaringer:1. Umiddelbart er der ikke tegn på, at den underliggende vækst i produktiviteten er gået ned. På baggrund af it-udviklingen er det imidlertid mærkeligt, at den underliggende vækst i produktiviteten ikke er steget gennem de sidste årtier. En mulig forklaring kunne være, at langt flere personer i dag er beskæftiget med ’uproduktivt’ arbejde, f.eks. reklame og opfyldelse af offentlige regler.2. Der har gennem de seneste år været en hyppigere forekomst af kriser. Mens vi groft set i hvert af årtierne 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne havde en periode med lavkonjunktur (første oliekrise med lavkonjunktur i 1974-75, anden oliekrise med lavkonjunktur i 1980-82, lavkonjunkturen i 1991-93), har vi gennem de seneste år haft en lavkonjunktur både i 2001-03 samt siden 2007. Det er et godt spørgsmål, om vi mere permanent er gået ind i en periode med en hyppigere forekomst af kriser. I en endnu ikke-publiceret bog, jeg netop har skrevet (’Globalisation and National Macroeconomic Policies’) argumenterer jeg for, at globaliseringen ikke har medført en øget hyppighed af kriser.3. Mange har argumenteret, at ressourcebegrænsninger (råstoffer, klima etc.) har lagt – og måske endnu mere fremover – lægger begrænsninger på den økonomiske vækst. Det stiller jeg mig tvivlende overfor. Det bedste modeksempel er den meget store stigning i energibesparelser, som fandt sted efter olieprisstigningen i 1973-74;4. Det er nok sværere at nå en høj vækst med den sammensætning af efterspørgslen, vi har set gennem de sidste årtier. Væksten i efterspørgslen finder i stigende grad sted inden for tjenesteydelser (turisme, restauranter, hjemmeservice m.v.). Det har hidtil ikke på disse områder været muligt at opnå de samme produktivitetsstigninger som inden for vareproduktion.  Jørgen Ørstrøm Møller, professor, Asia Research Centre, CBSCarl-Johan Dalgaard, professor, Økonomisk Institut, Københavns UniversitetHans Aage, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCChristen Sørensen, professor, tidl. overvismand, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk UniversitetPeder Andersen, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (KU)Katarina Juselius, professor, Økonomisk Institut, KUBengt-Åke Lundvall, professor, Institut for økonomi og ledelse, Aalborg UniversitetInge Røpke, professor, Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions, Aalborg UniversitetHenrik Plaschke, lektor, Institut for statskundskab, Aalborg UniversitetMikael Skou Andersen, projektleder, Det Europæiske MiljøagenturAnders Chr. Hansen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUCNiels Kærgård, professor, tidl. overvismand, Fødevareøkonomisk Institut, KUDuncan Wigan, adjunkt, Department of Business and Politics, CBSBo Sandemann Rasmussen, professor, Institut for økonomi, Aarhus UniversitetJesper Jespersen, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCThorkil Casse, lektor, Institut for samfund og globalisering, RUCSøren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus, Fødevareøkonomisk Institut, KUJakob Brøchner Madsen, professor, Department of Economics, Monash UniversityFrede Hvelplund, professor, Institut for planlægning, Aalborg UniversitetFinn Østrup, professor, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, CBSI alt 35 økonomer fra offentlige forsk ningsinstitutioner blev bedt om at deltage i enqueten. Heraf har 20 sagt ja og besvaret spørgsmålene. Blandt de adspurgte var også et større antal nuværende eller tidligere økonomiske vismænd. Af disse har to tidligere overvismænd deltaget, mens de øvrige ikke har svaret eller har takket nej til anmodningen.

More here: 

Spørgsmål 1: Er fasen med mærkbar vækst i vor del af verden ved at være udtømt?

Leave a Reply

Post Navigation

%d bloggers like this:
Donate Bitcoins: 14VqDxDzkhvktP5Q5ejnL4xJHARwbTpfDY
Buy VPN