Spørgsmål 3:Er evnen til mærkbar produktivitetsvækst ved at være udtømt?

Jørgen Ørstrøm Møller:Ja. En stor del af gevinsten ved informations- og kommunikationsteknologi har arbejdet sig igennem økonomien. Uddannelsessystemet er ikke i stand til at levere det ’rigtige’ antal personer med de ’rigtige’ færdigheder. Deraf følger mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter færdigheder – tillige en af årsagerne til stigende ulighed.Carl-Johan Dalgaard:Det korrekte billede er, at produktivitetsvæksten i Europa er løjet af relativt til USA siden midten af 90erne; produktivitetsvæksten er accelereret i USA, men ikke i Europa. Dette siger i sig selv, at mulighederne for produktivitetsvækst ikke kan være opbrugt for nærværende. Men det rejser derimod spørgsmålet om årsagen til den forskellige udvikling i Europa og USA. Dette er der forsket meget i, og en komplet oversigt er ikke mulig på dette sted. Men et par hovedlinjer kan tegnes op.Da vi når midten af 1990’erne, er produktiviteten i Europa næsten på højde med den i USA. Fra dette punkt har det altså ikke længere været muligt at vokse på baggrund af overførsel af teknologier fra USA; Europa var nået til den skillevej, hvor man skulle overgå fra ’blot’ at være gode til at ’kopiere’ til selv at være med til at drive væksten frem via opfindelsen af nye teknologier. Det er tilsyneladende ikke gået så godt, kan man sige. Specielt kan man notere sig, at it-revolutionen har haft meget større gennemslag i forhold til produktiviteten i USA, end i Europa.Jeg har, sammen med kolleger på Københavns Universitet og Syddansk Universitet, netop udgivet en artikel i Review of Economics and Statistics, der dokumenterer, at produktivitetsvæksten markant blev stimuleret i USA af netop it og internet, fra midten af 1990’erne og frem. Anden forskning tyder på, at det samme ikke har gjort sig gældende i Europa. Det, der så står tilbage, er at forstå, hvorfor USA har været skrappere til at innovere og udnytte de nye teknologiske muligheder, (bl.a.) internettet frembragte, end Europa. Dette er én af de problemstillinger, vi nøje analyserer på i Produktivitetskommissionen.Hans Aage:Ja. Eksponentiel vækst kan ikke fortsætte i det uendelige, og det 20. århundrede kan ikke gentages. Selv en vækst på 2 pct. giver en fordobling på 35 år. De konkrete mekanismer er mange: stigende råvarepriser, konkurrence fra lavindkomstlande, nødvendigheden af at nedbringe de rige landes gæld, og – forhåbentlig – en snarlig international aftale om drastisk nedbringelse af CO2-udslippet.Christen Sørensen:Der er ikke så mange lavthængende frugter mere.Katarina Juselius:Væksten i arbejdskraftproduktivitet (Bruttonationalprodukt per beskæftigelse) er nok ved at være udtømt i højteknologiske lande som Danmark. Der er en naturlig grænse for, hvor meget man kan presse sin arbejdskraft, uden at den begynder at tage skade. Omfanget af stress-relaterede sygdomme er allerede stort i Danmark.Peder Andersen:Der er ikke nogen grund til at tro, at produktivitetsvæksten vil blive nul eller derned af som trend, men det er klart, at der ikke i det danske samfund er ’lette frugter at plukke’, jf. Produktivitetskommissionen. Produktiviteten er banalt identisk med at gøre tingene ’smartere’. Dvs. når et samfund er fornuftigt indrettet reguleringsmæssigt (og det er Danmark jo langt hen ad vejen), er der tilbage kun at arbejde hårdere (længere betyder ikke noget for timeproduktiviteten, men kan betyde noget for BNP-vækst som bekendt) og smartere. Og det sidste afhænger af uddannelse, forskning og udnyttelsen af ny viden/hjemtagning af ny viden.Der er jo ingen tegn på, at forskningen står stille – og dermed heller ingen grund til at have den vurdering, at mulighederne for fortsat produktivitetsstigninger skulle være udtømt. Jeg ved, nogen gerne tager det synspunkt, men det er ikke fagligt velbegrundet.Bengt-Åke Lundvall:Ikke nødvendigvis – i et vist omfang er stagnationen resultat af uløste institutionelle problemer og tvivlsom politik. Se i øvrigt svar under 2.Inge Røpke:Som omtalt ovenfor, har den stigende arbejdsproduktivitet meget at gøre med en teknologiudvikling, der har været knyttet til adgangen til billig energi og andre ressourcer. Det vil blive vanskeligere fremover. Der er heller ikke så meget at hente ved at kopiere andres teknologiske fremskridt.Til gengæld kan ressourceproduktiviteten ventes at stige, fordi teknologiudviklingen i stigende grad må drejes i den retning.Generelt er spørgsmålet meget svært at svare på, fordi det er så uklart, hvad produktivitet egentlig er, og hvordan den kan måles. Hvordan måler man kvalitetsforbedringer? Hvordan måler man produktivitet i den finansielle sektor? Giver det mening at sammenligne lande med forskellige sociale strukturer som USA og Danmark? Ofte diskuteres BNP, produktivitet osv. som om vi ved, hvad vi taler om. Men reelt er begreberne luftige og baseret på statistiske konventioner, der måske ikke er relevante for de problemstillinger, vi står overfor i dag.Henrik Plaschke:Vi ved ikke voldsomt meget om, hvad der bestemmer produktivitetsudvikling, og det varierer utvivlsomt fra område til område. Der er både tekniske og sociale mekanismer involveret. Udviklingen af standardiseret masseforbrug og masseproduktion har formodentlig været en vigtig drivkraft i den kraftige produktivitetsvækst, og der er næppe det store potentiale her. Voksende produktivitet i servicesektoren bør ikke ses uafhængigt af krav til kvaliteten af serviceydelser, og man kan jo frygte, at ’produktiviteten’ søges fremmet uden hensyntagen til produktets kvalitet (jf. aktuel debat om flere timer med lærerne i folkeskolen – hvis lærerne blot skal undervise mere med de samme ressourcer til forberedelse, vil lærernes ’produktivitet’ (antal underviste elevtimer pr. lærer) måske vokse, men det vil kvaliteten af produktet ikke nødvendigvis). Endelig er en aktiv inddragelse af de medarbejdere, der er involveret i organisering af forskellige former for produktion, sikkert en vigtig kilde til udvikling af produktivitet. Mere og mere hierarkisk styring fra oven frem for en mere flad struktur vil næppe styrke kreativitet og produktivitetsudvikling. Måske tværtimod…Mikael Skou Andersen:Den lave produktivitet skyldes især boligboblen og de overnormale arbejdslønninger, der blev opnået i en lang periode særligt i byggeriet (muliggjort gennem alt for liberale låneregler). Det vil tage en del år, inden det har jævnet sig ud.Anders Chr. Hansen:Nej. Udvikling af arbejdsdelingen – specialisering og samarbejde – er en vedvarende kilde til økonomisk vækst. Den bliver ikke udtømt. Omstilling til effektiv anvendelse og genanvendelse af energi- og materialestrømme og naturressourcer er en anden vedvarende kilde til vækst. Her forudsættes en forståelse af ’vækst’ som vækst i værdiskabelse pr. beskæftiget – ikke vækst i tons per arbejder.Niels Kærgård:Nej, der vil fortsat være produktivitetsvækst, men det har altid været sådan, at produktivitetsvæksten har været størst i den materielle produktion og mindre i service m.v. herunder det meste af den offentlige sektor (Baumol-effekten: der er produktivitetsstigninger i bilproduktion, men ikke i opførslen af strygekvartetter). Og jo rigere samfundene bliver, jo mere bliver kultur og service med små produktivitetsstigninger. Produktivitetsstigningerne bliver derfor sandsynligvis lidt lavere i fremtiden.Duncan Wigan:–Bo Sandemann Rasmussen:Produktivitetsvæksten kommer af de samme forhold, som skaber generel vækst (i per capita indkomst), så her er svaret lidt det samme som i ovenstående.Jesper Jespersen:Jf. ovenfor. Blot et eksempel: produktiviteten knyttet til en række (simple) hospitalsoperationer er steget ganske betydeligt; men registreres ikke (direkte) i BNP.Thorkil Casse:Sværere at svare på. I mange mindre udviklede udviklingslande er der et stort potentiale for intensiv landbrugsudvikling, som på kort sigt kan give produktivitetsgevinster.Søren Kjeldsen-Kragh:Se 2. Mærkbare produktivitetsstigninger kan komme i forbindelse med uforudsete innovationer.Jakob Brøchner Madsen:Nej, der er stadig gode vækstmuligheder, hvis vi får de bedste talenter til at tage ingeniør- eller science-uddannelser.Frede Hvelplund:Jeg går ud fra, at der menes arbejdsproduktivitet. For hvis der menes ressourceproduktivitet, er mulighederne enorme.I øvrigt gælder det samme som for BNP.Det er ret nemt at forøge arbejdsproduktiviteten med en høj procent fra et lavt niveau.Kan man producere 10 enheder i timen og forøger til 11, er der en vækst i arbejdsproduktiviteten på 10 pct.Forøger du i et andet land produktiviteten med det dobbelte, fra 50 enheder til 52 enheder, har du kun øget produktiviteten med 4 pct.Generelt bør man kun sammenligne udvikling i arbejdsproduktivitet i lande med nogenlunde samme arbejdsproduktivitet og indkomstniveau.Det vigtige er at se på udviklingen i den absolutte vækst i arbejdsproduktivitet.Dertil kommer, at erhvervsstrukturen er ret afgørende for, hvor meget arbejdsproduktiviteten kan forøges. Hvis man f.eks. vil fordoble arbejdsproduktiviteten i folkeskolen, kan det i den slags statistik kun gøres ved at halvere lærerandelen i forhold til elevtallet. Tilsvarende for hospitaler, plejehjem, børnehaver, m.v.Men hvis et land har valgt at have offentlige hospitaler, skoler, m.v., er det vanskeligere fra det ene år til det andet at få store arbejdsproduktivitets stigninger. Dette at der de sidste år er sket forbedringer i folkeskolen med hensyn til at lære børnene grundlæggende færdigheder (læse, skrive, regne, etc.) tælles ikke med som produktivitetsforbedringer i det danske system. Kvalitative forbedringer i et lands offentlige servicesystem tælles ikke med som produktivitetsforbedringer.Så hvis man vælger at forbedre kvaliteten i disse institutioner, vil det ikke fremstå som produktivitetsstigninger.Finn Østrup:Se spm 1.Jørgen Ørstrøm Møller, professor, Asia Research Centre, CBSCarl-Johan Dalgaard, professor, Økonomisk Institut, Københavns UniversitetHans Aage, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCChristen Sørensen, professor, tidl. overvismand, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk UniversitetPeder Andersen, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (KU)Katarina Juselius, professor, Økonomisk Institut, KUBengt-Åke Lundvall, professor, Institut for økonomi og ledelse, Aalborg UniversitetInge Røpke, professor, Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions, Aalborg UniversitetHenrik Plaschke, lektor, Institut for statskundskab, Aalborg UniversitetMikael Skou Andersen, projektleder, Det Europæiske MiljøagenturAnders Chr. Hansen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUCNiels Kærgård, professor, tidl. overvismand, Fødevareøkonomisk Institut, KUDuncan Wigan, adjunkt, Department of Business and Politics, CBSBo Sandemann Rasmussen, professor, Institut for økonomi, Aarhus UniversitetJesper Jespersen, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCThorkil Casse, lektor, Institut for samfund og globalisering, RUCSøren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus, Fødevareøkonomisk Institut, KUJakob Brøchner Madsen, professor, Department of Economics, Monash UniversityFrede Hvelplund, professor, Institut for planlægning, Aalborg UniversitetFinn Østrup, professor, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, CBSI alt 35 økonomer fra offentlige forsk ningsinstitutioner blev bedt om at deltage i enqueten. Heraf har 20 sagt ja og besvaret spørgsmålene. Blandt de adspurgte var også et større antal nuværende eller tidligere økonomiske vismænd. Af disse har to tidligere overvismænd deltaget, mens de øvrige ikke har svaret eller har takket nej til anmodningen.

More: 

Spørgsmål 3:Er evnen til mærkbar produktivitetsvækst ved at være udtømt?


Tags: , , , , , , , ,

Leave a Reply

Loading

Recent Posts

Buy VPN

Archives

netload.in
%d bloggers like this: