Spørgsmål 7: Ser du de fysiske forhold på vores planet – klima, ressourcer etc. – som en barriere, der sætter grænser for væksten?

Jørgen Ørstrøm Møller:Ja helt afgjort og på længere sigt den væsentligste pegende frem mod en form for nulvækst i materiel henseende, men ikke nødvendigvis i ’tilfredshedstilstand/lykkefølelse’, hvis vi er i stand til at frigøre os fra at måle alting i penge.Carl-Johan Dalgaard:Bestemt. Men om udtømningen af den globale beholdning af ’naturkapital’ sætter en grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov, og kompensere via ’menneskeskabt kapital’. Det kan være svært for konkrete virksomheder eller brancher, som derfor vil blive voldsomt udfordret. Men omvendt vil det skabe muligheder for andre værdiskabende virksomheder, der er mindre afhængige af den stigende knaphedssituation eller måske lever af at afhjælpe den. Disse branchers betydning vil derfor øges og kompensere for tilbagegangen i andre brancher. På nationaløkonomisk niveau er der intet, der – for nærværende – tyder på, at denne proces (der længe har stået på; mindst siden oliekrisen i 70’erne) er ved at gå i stå. Dermed ikke sagt, at en ultimativ grænse ikke findes; det gør den med en rimelig sandsynlighed. Men der er bare intet, der tyder på, at denne grænse umiddelbart er i sigte.Hans Aage:Ja, og forhåbentlig indser menneskeheden snart nødvendigheden af at tage dette alvorligt i fællesskab.Christen Sørensen:Ja, jeg tør i hvert fald ikke udelukke dette.Katarina Juselius:De sætter helt sikkert grænser for en traditionel forbrugsgeneret vækst.Peder Andersen:Det overordnede svar er nej. Men fokus på miljø- og klimaforhold vil selvfølgelig ændre sammensætningen af forbruget og investeringer. Naturressourcer har altid været en begrænsning på menneskeligt forbrug, og der er intet, der tyder på, at vores nuværende intellektuelle kapacitet, viden og teknologi er mindre parat til at klare problemerne end tidligere. Det er klart, at hvis der tages dramatiske initiativer for at reducere sandsynligheden for f.eks. 4 graders temperaturstigningen, og disse initiativer indføres med meget kort tidshorisont, vil dette kunne udløse økonomiske kriser som oliekriserne.Ikke-forventede prisstigninger på naturressourcer vil muligvis kunne udløse en konjunkturnedgang, hvis modtagerne af de store profitter sparer op og dermed forårsager en konjunkturnedgang, men på længere sigt vil store prisstigninger give plads til nye kilder via forskning og udvikling.Bengt-Åke Lundvall:Der er en barriere, men man kan lave en hel del for at lave trade-off mellem vækst og bæredygtighed mindre stejl. Skift i teknoøkonomisk paradigme er både muligt og nødvendigt, men det kræver nytænkning a la Bretton Woods, især hvad angår nationalstatens rolle som konkurrerende med de andre nationalstater.Inge Røpke:Ja, i høj grad.Henrik Plaschke:Ja, i høj grad. Med det forbehold at jeg (jf. ovenfor) gerne vil sondre mellem vækst (en sammenvejning af en masse tal, der i sig selv ikke siger ret meget) og vækst i materiel produktion, energiforbrug osv. Fremtidig vækst i materielt forbrug bør først og fremmest tilfalde lande med et klart behov for en stigende levestandard.Mikael Skou Andersen:Ja, afgjort – særligt er energi ressourcerne knappe på kort og mellemlang sigt.Men det forekommer også meget optimistisk at forestille sig, at vi kan ’vækste’ med en kontinuerligt høj vækstrate, jf. ovenstående om den absolutte vs. den relative vækst. Der er fysiske grænser for, hvor hurtigt nye sektorer i økonomien kan ekspandere.Anders Chr. Hansen:Ja. Det 20. århundredes typiske økonomi fik en stoflig basis (eller ’økonosfære’), der består af massive strømme af energi og materialer (især fossilt brændsel) og et kapitalapparat, der er designet til håndtere dem. En økonomi med en sådan økonosfære begrænses i sin udvikling af stigende knaphed på ressourcer og af miljøets evne til at absorbere dem igen efter brug. En økonomi med en grøn økonosfære er derimod pr. definition frigjort fra disse begrænsninger.Niels Kærgård:Nej. Der er oplagt store klima- og miljøproblemer, men investeringer i klima og miljø kan også bidrage til økonomisk vækst. Væksten afhænger ikke først og fremmest af, om man efterspørger solceller og elbiler eller 4-hjulstrækkere, men af de samlede produktivitetsstigninger og den totale efterspørgsel, og ikke så meget af hvad man efterspørger. Det er klart, at der er ressourcemæssige og klimamæssige restriktioner, men er der politisk vilje til at substituere til mere miljø- og klimamæssigt skånsomme teknikker, kan disse restriktioner håndteres. Spørgsmålet er alene, om de politiske systemer handler langsigtet nok.Duncan Wigan:Vækst, som vi opfatter den i dag, er baseret på ubegrænset adgang til naturens produkter og tjenesteydelser. I det omfang disse produkter er endelige og disse tjenesteydelser er begrænsede af planetens bæreevne, og indholdet af ’vækst’ samtidig er uforandret, vil grænserne sat af naturen i stigende grad blive noget, vi mærker. Dertil kommer, at ’brandslukningsmanøvrer’ mod konsekvenserne af miljømæssig forandring – frem for at gøre miljøændringerne til det egentlige afsæt for gentækning og genskabelse af økonomien – nødvendigvis vil hæmme den vækst, som vi synes så beslutsomme på at fremme og fastholde. (oversat fra engelsk, red.)Bo Sandemann Rasmussen:Ikke hvis der ellers sker forskning og udvikling i at udnytte ressourcerne bedre.Jesper Jespersen:Ja, navnlig på BNP-væksten; men det kræver en politisk indsats at bremse en for hurtig klimaforandring og en for hurtig udtømning af ikke-erstattelig naturkapital. Lykkes den politiske indsats, vil BNP-væksten blive registreret som værende lavere, selvom den økonomiske aktivitet med at omstille samfundsøkonomien måske er højere (det bliver blot registreret som omkostninger og ikke som endeligt output).Thorkil Casse:Præcist. Vi oplever, at mange lande i Asien og ikke mindst i Afrika oplever høje vækstrater baseret på en overudnyttelse af de naturlige ressourcer. Det kan ikke fortsætte i meget lang tid.Søren Kjeldsen-Kragh:Skal klimaproblemet løses, og skal mængden af ressourcer øges som følge af befolkningsvæksten, vil det i sig selv nødvendiggøre en betydelig vækst. Bæredygtighed skal opnås gennem investeringer, som de nye produktionsmetoder kræver. Denne vækst vil ikke føles som en stigning i levestandarden, fordi investeringerne i første række skal sikre de fremtidige generationer.Jakob Brøchner Madsen:Nej. Problemet er selvfølgelig, at de rige lande bruger en alt for stor del af væksten på biler, flere udlandsrejser, større huse etc., og det gør miljøet værre. Men man kan sagtens forbedre miljøet og væksten på en gang, hvis man sætter højere skatter på energiforbrug.Frede Hvelplund:Nej! Som ovenfor beskrevet er det fra nedbringelse af det europæiske ressourcepres (og det tilsvarende i andre dele af verden), væksten fornuftigvis skal komme fra.Finn Østrup:Se spm. 1Jørgen Ørstrøm Møller, professor, Asia Research Centre, CBSCarl-Johan Dalgaard, professor, Økonomisk Institut, Københavns UniversitetHans Aage, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCChristen Sørensen, professor, tidl. overvismand, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk UniversitetPeder Andersen, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (KU)Katarina Juselius, professor, Økonomisk Institut, KUBengt-Åke Lundvall, professor, Institut for økonomi og ledelse, Aalborg UniversitetInge Røpke, professor, Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions, Aalborg UniversitetHenrik Plaschke, lektor, Institut for statskundskab, Aalborg UniversitetMikael Skou Andersen, projektleder, Det Europæiske MiljøagenturAnders Chr. Hansen, lektor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUCNiels Kærgård, professor, tidl. overvismand, Fødevareøkonomisk Institut, KUDuncan Wigan, adjunkt, Department of Business and Politics, CBSBo Sandemann Rasmussen, professor, Institut for økonomi, Aarhus UniversitetJesper Jespersen, professor, Institut for samfund og globalisering, RUCThorkil Casse, lektor, Institut for samfund og globalisering, RUCSøren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus, Fødevareøkonomisk Institut, KUJakob Brøchner Madsen, professor, Department of Economics, Monash UniversityFrede Hvelplund, professor, Institut for planlægning, Aalborg UniversitetFinn Østrup, professor, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, CBSI alt 35 økonomer fra offentlige forsk ningsinstitutioner blev bedt om at deltage i enqueten. Heraf har 20 sagt ja og besvaret spørgsmålene. Blandt de adspurgte var også et større antal nuværende eller tidligere økonomiske vismænd. Af disse har to tidligere overvismænd deltaget, mens de øvrige ikke har svaret eller har takket nej til anmodningen.

See the article here:  

Spørgsmål 7: Ser du de fysiske forhold på vores planet – klima, ressourcer etc. – som en barriere, der sætter grænser for væksten?


Tags: , , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Loading

Recent Posts

Buy VPN

Archives

netload.in
%d bloggers like this: