Tag Archives: Breivik

Hvordan kunne en tilsyneladende ganske almindelig ung mand fra Oslo begå grusomheder, som oprørte en hel verden? Der findes naturligvis intet enkelt svar på dette. Ikke desto mindre vil jeg gerne begrunde, hvorfor Anders Behring Breiviks baggrund for mig at se er central i forsøget på at forklare, hvorfra hans enorme had kom.I et år har jeg interviewet overlevende fra Utøya, deres redningsmænd og andre vidner. Jeg har undersøgt Breiviks baggrund, talt med mennesker, som kendte ham, og fået aktindsigt i dokumenter, der beskriver hans familiesituation. Breiviks næsten 1.500 sider lange kompendium, som han skrev på i hemmelighed, giver et unikt indblik i en massemorders sind. I kompendiet udmalede han ugenert sine forestillinger, følelser og fantasier. Kompendiet er så at sige ’Breivik uden filter’ og blev selve nøglen til mit arbejde.Som udgangspunkt gik jeg ud fra, at Breiviks radikalisering fandt sted på internettet inden for de seneste år. Men jo mere, jeg talte med vidner, jo mere forstod jeg, at rødderne til hans raseri lå langt tilbage i tid. Det politiske niveau i kompendiet fremstod efter nærmere analyse som en facade, der kun hang delvis sammen. Det gav bedre mening at læse kompendiet som en bearbejdelse af Breiviks egen opvækst, især ungdomstiden (som han skriver meget om) og barndommen (som han ikke skriver om). Breiviks metode består i at blæse traumer op i overstørrelse og overføre dem til et bredt historisk lærred, hvor tempelridder Breiviks indgriben gør, at de kan finde deres historiske løsning.Barndommens konsekvenserFør den 22. juli 2011 fremstod Breivik på mange måder som normal. Det er ikke usædvanligt at snyde i skat, være kritisk over for indvandring, optaget af sit udseende eller spille World of Warcraft. Men Breiviks tidlige barndom var afvigende. Sagsmappen om Breiviks familie fra Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU) giver belæg for den vurdering, at det omsorgssvigt, han blev udsat for, var omfattende og kan have forbindelse til de mørkeste motiver i kompendiet. SSBU behandlede Breiviks situation som nærmest exceptionel, da man hele to gange anbefalede omsorgsanbringelse.Hvis barnets eneste omsorgsperson er ustabil og aggressiv, og når kilden til tryghed samtidig er kilden til frygt, kan dette medføre, at barnet får en utryg tilknytning. Dårlig tilknytning i de første leveår kan få store konsekvenser for hjernens udvikling.Barndomstraumer kan svække evnen til det, psykiaterne kalder mentalisering – evnen til at aflæse andres og egne følelser. Breiviks empatisvigt, narcissisme og oplevelse af sig selv som en levende død kan være udslag af dette. Børn med såkaldt reaktiv tilknytningsforstyrrelse – som er det, SSBU mente at finde, da de undersøgte den fire år gamle Breivik – har problemer med at forstå sociale samspil og en større risiko for alvorlige psykiske lidelser i voksenalderen. Skamfølelse efter overgrebserfaringer har ofte en sammenhæng med depression, selvmordstanker og voldsudøvelse i en voksen alder.Ret til at vide beskedMange udsættes for omsorgssvigt, få bliver massemordere. Der ligger ingen psykologisk determinisme i, at Breiviks baggrund skulle føre ham til Utøya, men når man med facit i hånd forfølger hans historie baglæns, kommer man ikke uden om den tidlige barndom. Et menneske er ikke en ø. Ethvert seriøst forsøg på at diskutere Breiviks had og ugerninger må nødvendigvis berøre de omsorgssvigt, han blev udsat for i den tidlige barndom. Og Breiviks mor og far har ikke ønsket, at denne historie skal blive kendt.Det er for så vidt prisværdigt, at både 22. juli-Kommissionen og de norske medier har afstået fra at granske gerningsmandens barndom. Og dog kan man spørge, om offentligheden fungerer, som den burde, hvis disse oplysninger er centrale for sagen. I min bog har jeg valgt en anden tilgang, fordi jeg måtte konkludere, at nogle af de elementer fra Breiviks barndom, som er mindst kendt, kaster lys over det eksplosive had, som fik så tragiske konsekvenser.Overlevende og efterladte har ret til at vide mest muligt om baggrunden for katastrofen. Breiviks familie har ret til et privatliv, men i en sag af så uhyrlige proportioner mener jeg, at hensynet til offentligheden vejer tungere.Kunne Breivik være stoppet?Debatten er ikke akademisk. Kunne Breivik være blevet stoppet før den 22. juli 2011? Faktum er, at han nåede at blive en sag for børneværnet i begyndelsen af 1980’erne, før systemet igen slap taget i ham, til trods for SSBU’s advarsel om, at den lille dreng stod i fare for at udvikle »en mere alvorlig psykopatologi«. I sagsbehandlingen stod morens påstand imidlertid stærkt, ligesom børneværnet henholdt sig til det, som i dag kaldes det biologiske princip: At barnet har det bedst hos familien. Med belæg i forskning om tilknytningsmønstre og de enorme individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af omsorgssvigt anbefalede et udvalg under Norges ministerium for ligestilling og inklusion tidligere i år, at børneværnsloven ændres til fordel for indførelse af ’princippet om udviklingsfremmende tilknytning’.Havde dette princip været i anvendelse i begyndelsen af 1980’erne, ville børneværnet have været nødsaget til at handle på SSBU’s indstilling. Måske ville Breivik alligevel være endt på Utøya, men det er også tænkeligt, at han kunne have valgt andre veje. Ondskabens banalitet i Breiviks tilfælde handler for mig at se om barndomstraumers betydning for den voksne mands raseri.En vigtig lære efter den 22. juli 2011 er, at had og terror kan have baggrund i omsorgssvigt, og at børn ikke bør overlades til en uholdbar situation, selv når de er i familie med deres egne plageånder. For deres egen skyld og for samfundets skyld. Derfor er det væsentligt at føre en debat om Anders Behring Breiviks barndom. Aage Borchgrevink er norsk forfatter. Han har netop udsendt bogen ’En norsk tragedie – Anders Behring Breivik og veiene til Utøya’, som ovenstående artikel bygger på.© Aftenposten og Information Oversat af Niels Ivar LarsenDenne artikel er anbefalet af:mariann offersen
Philip C Stone
… Read More