Efter endnu en runde i den til stadighed tilbagevendende værdikamp, går vi alle rundt om den varme (jule)grød. Igen. Vi er jo pæne mennesker – ikke mindst i vores egen selvforståelse – så heller ikke denne gang kom vi ind til kernen af, hvad det handler om, nemlig os selv.At det ikke blot drejede sig om et enkelt juletræ i en perifer boligforening stod, trods alt, hurtigt relativt klart for de fleste. Så det blev til lette hop på stedet om, hvorvidt julens traditioner og danskheden generelt er i fare.Men selvfølgelig er vores traditioner ikke i fare. Enhver, der har boet i udlandet, ved, at så snart der er mere end to danskere samlet på et sted – Spaniens sydkyst, Thailand, Bruxelles osv. – åbner den ene en pølsevogn og den anden en håndboldklub.Enhver ved også (eller burde vide), at det juletræ, som diskussionen på bizar vis tog udgangspunkt i, overhovedet ikke er dansk, men tværtom en skik, vi har taget til os sydfra for relativt nylig.Samme juletræ har af samme grund meget lidt med julen i traditionel forstand at gøre, hvorfor man kan finde mange kristne fortolkninger, der simpelthen tager afstand fra dette element og opfatter det som blasfemi og afgudsdyrkelse. Jehovas Vidner går som bekendt hele vejen og afviser med Bibelen i hånden julen totalt.Så meget desto mere ironisk og småkomisk forekom debatten om, hvorvidt danskheden var truet på grund af et manglende juletræ. Men i det omfang, man morede sig lidt, stivnede smilet ret hurtigt igen, for der er anderledes alvorlige ting, der står på spil i dagens Danmark.Hvorfor åbner disse endeløse danskhedsdiskussioner aldrig for den helt åbenlyse og nødvendige debat om vores egen rolle og positionen i en globaliseret verden? Hvorfor munder de aldrig ud i den nødvendige erkendelse af, at verden har ændret sig markant i løbet af de sidste 15-20 år, og skal den såkaldte danskhed overleve, må den være meget mere fleksibel, end den er nu?Det er ikke et valg – det er en nødvendighed, og vi skal lære at sluge meget mere end et juletræ. Vi lader som om, at nationalitet og danskhed er en fast størrelse. Men sådan har det jo aldrig været – jævnfør netop juletræet som i det 19. århundred virkede som så sjov en julegimmick, at vi tog den til os i en grad, så vi nu forsvarer den med næb og kløer, som var det noget, vi selv havde fundet på.Den nysgerrighed og rummelighed skal vi genfinde, og samtidig aflægge den tefalpandementalitet, hvor næsten alt fremmed bliver afvist ene og alene af den grund, at det er fremmed.Et af problemerne og grunden til, at diskussion stopper, før den rigtigt kommer i gang, er, at centrum-venstrefløjen er blevet panisk angst for at gå ind i en sag, der indeholder ordet ’muslim’. Og det var jo som bekendt netop et muslimsk flertal i en boligforening, der nægtede at punge til et juletræ. Man har lagt sig fladt ned på maven i alt, der minder om værdipolitik; i øvrigt i den fejlagtige antagelse, at det koster stemmer at modsige højrefløjens forenklinger.Derfor får historier som denne lov at udvikle sig relativt uimodsagte, og selv ’pæne’ borgerlige kommentatorer, for eksempel Mikael Jalving i sin blog i Jyllands-Posten, kan uden særlige indvendinger udlægge ’sandheden’ om den snarlige islamiske verdensovertagelse – en udlægning, der ikke lader de mest fantasifulde konspirationsteorier noget tilbage at ønske.Netop det forhold, at borgerlige mainstreamkommentatorer som Jalving fjerner sig længere og længere fra virkeligheden – og i ramme alvor taler om, at Europa er undergangen nær – viser, at strategien med bare at lukke øjne og ører og lade som ingenting ikke virker. Den slags skal modarbejdes og modsiges aktivt.Hvis vi endelig skal være bange for noget, er det ikke hvorvidt en boligforening i Kokkedal ønsker et juletræ eller ej, men vores egen lukkethed og manglende vilje til at se den i øjnene – samt ikke mindst, at ingen rigtigt viser lyst eller initiativ til at ville det væsentligt anderledes. Brian Esbensen er cand.scient.soc., journalist og kommentator med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forholdUgens personlige klummer: Mandag: DerudefraTirsdag: 10’erneOnsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: KampzonerLørdag: Borgen … Read More