Tag Archives: Imf

Opslag til denne artikelEmneord:eurozonen, finanskrisen Organisationer:EU, IMF Steder:Grækenland Det emne – der i forrige uge fik den ellers så beherskende IMF-chef Christine Lagarde til at rulle øjne af sin EU-kollega Jean-Claude Juncker – var tilsyneladende taget af bordet, da de to parter i går mødtes for igen at diskutere udbetalingen af den næste portion krisehjælp til Grækenland. Men emnet vil dukke op igen og igen: Nemlig diskussionen om, hvorvidt Grækenlands gældsbyde er blevet for tung og dermed om yderligere gældslettelse er nødvendig – denne gang betalt af de europæiske skatteydere. IMF siger ja. Eurozonen – anført af Tyskland – siger nej. »Det er ikke på dagsordenen i øjeblikket. Gældslettelse for offentlige institutioner og i virkeligheden for skatteyderne er ikke, hvad noget land ønsker,« meddelte den østrigske finansminister, Maria Fekter, på vej ind til forhandlingerne i går.Tysklands kansler, Angela Merkel, havde forud for det tredje møde mellem EU og IMF om Grækenland inden for to uger sagt, at hun er »modstander af denne afskrivning« og ønsker at finde »en anden løsning«.»Der er en afgrund mellem IMF og eurozonen,« siger Simon Tilford, cheføkonom ved tænketanken Centre for Europen Reform i London, til Information.»Den handler grundlæggende set om politik – om timing, om penge og ikke om hvor meget gæld, Grækenland kan betale tilbage. Ingen mener, at Grækenland kan betale det nuværende gældsniveau af. Men vi er kommet til et punkt for første gang, hvor landene må eftergive gæld,« tilføjer han.Forket vejErkendelsen er blevet fremtvunget af de seneste prognoser, der viser, at Grækenlands gældbyrde til næste år vil nå op på 190 procent af BNP. Ifølge et dokument cirkuleret blandt eurozonens finansministre ved sidste tirsdags møde – som Reuters er i besiddelse af – vil de spareforanstaltninger, der i øjeblikket er planlagt, kun resultere i en reduktion af Grækenlands gæld til 144 procent af BNP i 2020 frem for højst 120 procent af BNP som planlagt. IMF kræver derfor, at eurozonens regeringer handler nu for at sikre, at gældsbyrden ender på de aftalte 120 procent af BNP i 2020. Det sikres ifølge IMF bedst ved, at regeringerne afskriver en del af den gæld, Grækenland skylder dem. Eurozonelandene har i stedet valgt at fokusere på en række andre, mindre tiltag, de mener, er tilstrækkelige. Det handler bl.a. om en nedsættelse af renten på kriselånene, og at den Europæiske Centralbank (ECB) skal låne Grækenland en del af den profit, banken tjener på sine græske obligationer.Simon Tilford mener imidlertid, at talmaterialet bakker IMF’s argument op.»Eurozonen og IMF har en forskellig opfattelse af gældslettelse. IMF taler om en enorm gældslettelse, eurozonen mener, at lidt pillearbejde er nok. Men det, de foreslår, skulle have været gjort for fire år siden. I dag vil det ikke have nogen væsentlig indvirkning,« mener Tilford. Zsolt Darvas, økonom ved tænketanken Bruegel i Bruxelles og forfatter til en ny rapport – Den græske gældsfælde – en flugtplan – er enig. »Disse tiltag er ikke nok til at udgøre en troværdig strategi. Sådan en strategi bliver nødt til at involvere væsentlig gældslettelse fra de officielle långivere,« skriver Zsolt Darvas i Financial Times.IMF’s trumfkortI rapporten angiver han en gæld på 100 procent af BNP i 2020 som et nødvendigt og realistisk mål, men kun hvis eurozonelandene accepterer at eftergive en del af Grækenlands gæld. Det er – påpeger han – i deres egen interesse.»Politikerne må anerkende fejlen i den nuværende strategi og beslutte, hvorvidt de ønsker at beholde Grækenland i eurozonen. Hvis de gør (…) vil de være nødt til at gå videre end til at implementere de relativt lette tiltag,« skriver han og tilføjer, at uden gældslettelse risikerer den græske regering at bryde sammen, hvilket kan føre til en ‘ukontrolleret exit fra eurozonen‘. »Det ville få ødelæggende konsekvenser, både i og uden for Grækenland,« tilføjer han. Samme besked ytrede Lagarde i sidste uge og sagde, at »intet andet vil virke« end gældslettelse.Selv om emnet tilsyneladende var taget af bordet på gårddagens møde, er det med sikkerhed et emne, som hun vil vende tilbage til, mener Tilford. Han forstår dog, hvorfor det er svært for især Tyskland at acceptere eftergivelse af gæld op til parlamentsvalget næste år. »Hvordan skal politikerne kunne overbevise tyske og hollandske vælgere om en bankunion, hvis de lige har eftergivet græsk gæld,« påpeger han. Imidlertid har Lagarde et trumfkort på hånden.På det seneste har hun antydet, at IMF kan blive tvunget til at trække sig ud af det fælles låneprogram, hvis eurozonelandene ikke går med til en løsning for Grækenland, der har »rod i virkeligheden og ikke i ønsketænkning«. IMF’s regler foreskriver nemlig, at institutionen kun må låne til bæredygtige lande.Skulle IMF trække sig ud, vil eurozonen blive kastet ud i ny turbulens, siger Tilford.»Det er svært at se, hvordan man vil kunne undgå en dramatisk forværelse af den økonomiske situation i EU, hvis det skete. IMF har indtil nu givet processen intellektuel troværdighed. Eurozonen og dens institutioner ville blive beskadiget,« siger han og påpeger, at IMF tydeligvis er frustrerede over samarbejdet.Han tvivler på, at Lagarde vil trække valutafonden ud, men »IMF har nu besluttet af være mere åben om uoverensstemmelserne«. Han mener også, at IMF i sidste ende vinder krigen med EU, selv hvis EU i går vandt et indledende slag.»Eurozonen vil i sidste ende blive nødt til at eftergive græsk gæld,« vurderer han.   … Read More