Det er en overskudsforretning for statskassen at drive retsvsnet.
Cirka 7,3 milliarder kroner str tilbage p plussiden i regnskabet, nr man p
den ene side ser p afgifter og andre indtgter og p den anden kigger p
udgifter til drift af retterne og til fri proces.
Det er isr afgifterne p tinglysning, som vejer tungt i opstillingen. Ad den
vej blev der sidste r opkrvet 5,5 milliarder kroner, men ogs afgifter fra
ddsbo og gaver giver godt.
Indtgterne var i 2012 p i alt 9,6 milliarder kroner, oplyser
Domstolsstyrelsen i et svar p en foresprgsel fra Ritzau. Udgifterne var p
2,3 milliarder kroner.
Ingen stigningTrods overskuddet tyder noget imidlertid p, at regeringen ikke er villig til
at acceptere strre omkostninger i forbindelse med behandlingen af retssager.
Beskeden er i hvert fald ikke til at misforst i en skrivelse fra
Justitsministeriet sidste r.
I et skaldt kommissorium til et udvalg, der skal sikre en bedre og mere
effektiv behandling af de civile sager, er der en afgrende forudstning –
nemlig at udvalgets forslag samlet set ikke medfrer merudgifter.
Med andre ord skal retsvsnet klare opgaven bedre for de samme midler.
Systemet skal vre mere effektivt, men det m ikke g ud over retfrdigheden.
Det skal nemlig sikres, at behandlingen af sagerne fortsat sker p en
retssikkerhedsmssig forsvarlig mde, fremgr det.
Lave udgifter i DanmarkEn rapport fra Europardet har undersgt, hvad de enkelte lande ofrer p
retssystemet. Danmark er af de lande, hvor driftsomkostningerne er lavest,
nr man mler i forhold til bruttonationalproduktet.
Driften er dog ikke til topkarakter. Aktuelt melder de to landsretter om hje
sagsbunker og alt for lange ventetider.
Situationen er uholdbar, lyder det fra Vestre Landsret. Og prsidenten i stre
Landsret, Bent Carlsen, mener, at der et “akut behov for enten en
reduktion af sagstilgangen eller en tilfrsel af ressourcer.”
… Read More
