Tag Archives: Occupy Wall Street

Af: Rune Lykkeberg
30. november 2012
Lagt på information.dk 30. november 2012 kl. 15:15. Bragt i den trykte udgave 1. december 2012 på side 5 i 2. sektion. Senest opdateret 1. december 2012 kl. 16:58.Opslag til denne artikelEmneord:banksektoren, kritik, reklame Organisationer:Danske Bank, Occupy Wall Street Steder:Danmark Det er en almindelig fejl, at man slutter fra tingenes tilstand til menneskenes indstilling. Man betragter de politiske resultater som en refleksion af borgernes tanker. Hvis vi accepterer nedskæringer i udviklingsbistanden, hedder det sig, at vi skulle være blevet ligeglade med resten af verden, og hvis regeringen ikke kan hæve pensionsalderen hurtigt og smertefrit, siger kritikken, at danskerne er for magelige i deres velfærd og for bange for forandringer.Antagelsen er, at sådan som vores politik er, må borgerne også være. Der skulle være et 1:1-forhold mellem regeringens resultater og borgernes idealer. Vi tror det indimellem, men vi ved jo også, at mennesker, hvis stemme går til partier, der vil have flere penge og færre nye borgere til Danmark, entusiastisk kan sende tusinder af private kroner efter godgørende formål til tv-shows og have en lille sort dreng hængende på køleskabet, som man er planfadder for. Det er normalt, at mennesker, der kæmper for at forsvare tryghed, kan piske sig selv i fitnesscentre og plage sig med idealer for kosten og kroppen, der kræver konstant omstilling.Der findes mange negative betegnelser for de modsætninger, alle borgere rummer, og de konflikter, som man bliver ved med at diskutere med sig selv: Det kaldes dobbeltmoral, hykleri og afladskøb. Det er et udmærket ideal, at man skal bringe sine refleksioner på en fællesnævner, men det er også selve muligheden for politisk forandring, at vi altid diskuterer med os selv, og at kabalen aldrig går op. Det er digterens indsigt: »Modsiger jeg mig selv? Jamen, så modsiger mig selv – jeg er stor, jeg rummer modsigelser.«Verden går i stå, når vi bliver enige med os selv.Den nye normalDet er akkurat afstanden mellem vores overbevisning og vores politik, som Danske Bank har overset i sin nye annoncekampagne. De er vant til, at de politisk får ret, selv om de etisk på ingen måde har ret. Politisk kan den store bank tilsyneladende tillade sig hvad som helst: Den kan føre sig frem med et image som nøjsomheden selv, samtidig med at den som en gambler satser milliarder på banker i Irland og Finland. »Gør det, du er bedst til,« sagde banken til brugerne i en annoncekampagne, som anbefalede mådehold og arbejdsdeling, og på samme tid kastede den sig ud over alle faggrænser i nye finanseventyr. Direktøren var symbol på ansvarlighed i en periode, hvor banken var så tæt på at gå konkurs, at den akut måtte reddes af en danske stat. Den bliver ikke stillet til regnskab politisk, og derfor antog den åbenbart, at den kunne tillade sig hvad som helst. Den var hinsides godt og ondt. Og det er reklamer jo i almindelighed: Det er ikke opsigtsvækkende, at benzinselskaber bruger billeder af frisk luft og grøn natur, når de skal markedsføre sig selv, og det er ikke provokerende, at fede produkter bliver markedsført af slanke modeller. Reklamer er legitim løgn.Modkraft blev midtpunktMan skulle således tro, bankerne er hævet over ansvarlighed, og reklamerne er hævet over kriterier for sandfærdighed. Så egentlig er det ikke overraskende, at Danske Bank kan lancere en kampagne, hvor den påberåber sig alverdens progressive fremskridt som billeder på en ny verden, hvor banken sætter nye standarder. Den markedsfører sig selv med fremskridt for handicappede, homoseksuelle og udstødte minoriteter. Den stjæler alle mulige moralske fremskridt, som intet har med banken at gøre. Og så praler den med dem.Kulminationen på kampagnen er, at den har kopieret et af kapitalisme-kritikkens ikoner fra Occupy Wallstreet-bevægelsen og gjort dem til et billede på den nye verden. Det er selvfølgelig provokerende, men vel ikke mere alarmerende end, at den amerikanske kul-industri nu lancerer sig selv som det modsatte af, hvad den er: Grøn-kul kalder den sig selv.Og alligevel er det mere alarmerende: En offentlighed, der affinder sig politisk med bankpakkerne, er gået amok på argumenter. Kommunikationsfolk, der plejer at hylde kynisme som en dyd, har fordømt kampagnen moralsk, og kunder, der som regel ikke griber til sanktioner over for bankerne, har forladt Danske Bank. Alle er modstandere af kampagnen, ingen andre end de, der er betalt for det, forsvarer den. Og nu har de selv trukket billedet af kapitalismekritikeren tilbage. Danske Bank har erkendt et moralsk underskud.Gamle sandheder som, at al opmærksomhed er god opmærksomhed, og enhver provokation er en effektiv koncentration af omtale, virker tilsyneladende ikke. Den borgerlige forargelse og den progressive indignation mødes i en fælles fornemmelse af, at det her er for meget. Den politiske diskussion kan ofte efterlade det indtryk, at sproget fra Børsen er blevet normalsproget i offentligheden, men denne gang er det snarere sproget fra Modkraft, som dominerer.Det er den forskel, banken havde overset: Det kan godt være, vi bliver tvunget til at finde os i, at banken kan slippe afsted med det, som er blevet kaldt Danmarkshistoriens største tyveri. Men den skal ikke pisse på os bagefter. De skal ikke tro, at den politiske ophævelse af grænsen mellem rigtigt og forkert betyder, at de kan sige og gøre hvad som helst. De skal ikke tro, vi finder os i alt det, vi lige nu er tvunget til at affinde os med. Der er en forskel mellem vores politik og vores holdninger, og den siger, at de slipper for nemt og for billigt, og det skal ikke blive ved. Det kan godt tage sig ud som en kold tid, vi lever i, men indignation og forargelse kan stadig finde sammen i raseri. Vi er bedre end det, vi finder os i nu, og vi kan begynde med at kræve, at de betaler tilbage. … Read More