Tag Archives: Syriza

2012 var nok det mest dramatiske år i Grækenlands nyere historie: Athen fik sin anden store massive redningspakke på meget hårde vilkår. Landet gennemførte en hidtil uset omstrukturering af sin offentlige gæld, afholdt to tumultagtige valg, blev ledet af tre statsministre, gik ind i det femte år i træk med recession og måtte se arbejdsløsheden stige til 26 procent, det højeste niveau blandt eurozonelandene.Men selv om disse begivenheder var episke, levede de så langtfra op til de dystre prognoser, Grækenland var genstand for i internationale medier. F.eks. vurderede Citigroups cheføkonom, William Buiter, at Grækenland ville gå tilbage til drakmen 1. januar 2013. Mange tilsvarende forudsigelser blev fulgt op af spekulationer om, hvilket niveau af kaos, der ville blive udløst af en såkaldt ’Grexit’. Nogle medier fokuserede på den destabiliserende effekt på landets økonomi og samfund. Andre spåede, at tiden med prisbillige charterferier på græske øer snart ville komme tilbage.Et grumset valgresultat i maj overbeviste adskillige iagttagere om, at det kun var et spørgsmål om tid, før Grækenland ville blive synonymt med det begreb, det i sin tid introducerede verden for: kaos. Da det viste sig umuligt at danne koalitionsregering, blev der udskrevet et nyt valg allerede i juni, hvilket førte til stormløb på bankerne og intense spekulationer om en forestående statsbankerot. Den kraftige tilbagegang for de to traditionelle statsbærende partier i græsk politik – det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK og lige så kraftige fremgang for ’anti-nøjsomheds’-partiet Syriza og det utilsløret nynazistiske Gyldent Daggry – blev af mange udlagt som bevis på, at Grækenland var på vej ind i en fremtid med konfrontationer mellem politiske ekstremister. En førende kommentator, James Poulos fra magasinet Forbes, advarede om fare for en ny borgerkrig.Men borgerkrigen blev aldrig til noget. Grækenland er heller ikke trådt ud af euroen og er ikke gået bankerot. Vel fik grækerne i 2012 mange anledninger til at se med afgrundsdyb pessimisme på deres fremtid, men de internationale mediers ildevarslende forudsigelser forekom ofte at være mere drevet af morbid fascination end af nøgtern analyse. I 2012 bevægede Grækenland sig på kanten af at forlade euroområdet. Men det trådte aldrig over stregen. Dets økonomi var hårdt medtaget, men den brød ikke sammen. Det politiske system oplevede et jordskælv, men demokratiet forsvandt ikke ned i dets brudzoner. Det græske samfunds sammenhængskraft blev sat på hård prøve, men så længe den knirker, eksisterer den.Forudsigelser gjort til skammeAt de værste forudsigelser i 2012 blev gjort til skamme, skal naturligvis ikke skygge for, at Grækenland i 2013 befinder i en kritisk situation. For at bevare sin tilknytning til eurozonen, har den græske regering måttet acceptere endnu en runde med benhårde stramninger efter diktat fra dets euroområdepartnere, især Tyskland. Mellem nu og 2016 skal Athen skaffe mindst 135 milliarder kroner ved nye nedskæringer og skattestigninger. Det svarer til omkring 10 pct. af nationens BNP og kommer efter tre år med lignende foranstaltninger, der har ført til en finanspolitisk tilpasning, som ingen andre OECD-lande har præsteret mage til i de seneste 30 år.De finanspolitiske resultater har da også været bemærkelsesværdige. Nye tal fra Grækenlands finansministerium tyder på, at landet for første gang siden 2002 kommer ud med et primært overskud for 2012. Men ’justeringen’ er tæt på at have kvalt den græske økonomi. Virksomheder lukker i alarmerende omfang. Hver dag går omkring 1.000 jobs tabt. Ved udgangen af 2012 var Grækenlands økonomi skrumpet med omkring 20 pct. fra sit højeste i 2008.Nedturen lægger enormt pres på det græske samfund. Arbejdsløsheden, som ifølge nogle eksperter vil nå 30 pct. i år, har tvunget græske familier til at fungere som sikkerhedsnet for hinanden i en tid, hvor lønninger og pensioner høvles ned eller skæres væk. Flere grækere lever i dag på et eksistensminimum, afskæres fra velfærdsydelser eller må selv betale de stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Et sådant miljø giver ideelle trivselsbetingelser for ekstremistiske bevægelser som Gyldent Daggry, der tilbyder mad og arbejdspladser til grækerne. Partiets åbenlyse racisme har gjort livet til et helvede for indvandrere og presset regeringen til hårde og stærkt kritiserede ’oprydningsoperationer’ blandt illegale indvandrere.Regeringskoalitionen er en bizar alliance mellem de tidligere rivaler Nyt Demokrati og PASOK og moderate medlemmer af Det Demokratiske Venstre. Dens parlamentariske flertal er udhulet efter en nervepirrende afstemning om seneste sparepakke. Statsminister Antonis Samaras har sat sit politiske liv ind på at genskabe tilliden hos Grækenlands långivere gennem fuld samarbejdsvilje. Han insisterer på, at Grækenland med fortsat finansiel hjælp fra euroområdet vil kunne løje endnu et år med recession af og mindske udlandets vedvarende tvivl om dets fremtid i euroen.Højrisiko-strategiDet er en højrisiko-strategi, da grækernes skepsis over for EU og IMF’s tilpasningskrav er overvældende, og Syriza allerede fører i meningsmålingerne. Det venstreorienterede parti har optrappet sine angreb på det politiske etablissement efter beskyldninger om, at en tidligere PASOK-finansminister skal have slettet navnene på sine slægtninge fra en liste over grækere med hemmelige konti i Schweiz.Det største ønske, grækerne kan have for 2013, handler om større vished for fremtiden: At vide, at det værste snart er overstået; at strukturreformerne vil nytte, at det vil lykkes at få afviklet den uholdbare økonomiske model fra fortiden, skabe et mere retfærdigt samfund og bane vej for et opsving. Beklageligvis er der indtil videre meget lidt, der skaber noget reelt grundlag for disse forhåbninger.Nick Malkoutzis er redaktør for den græske avis I Kathimineri© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen … Read More